Jeg har gennem det sidste halve år fået behandling af Erik for ryg- og lændesmerter, og det har gjort en verden til forskel. Erik er fagligt dygtig. Hans tilgang har været dét, jeg havde brug for. Hans behandling er ikke et “quick fix”, men bygger på løbende behandlinger samt hjemmeøvelser. Jeg kunne mærke en forbedring efter få behandlinger, og i dag er jeg stort set smertefri og har fået en helt anden bevægelighed i kroppen. Jeg kan varmt anbefale Erik til alle, der søger kompetent behandling.

Helga

Erik har med sin blide indfølende behandling hjulpet mig med at genetablere kontakten med min krop, lindre mine smerter og forbedre min mobilitet. Efter mange år med nakke- og nervesmerter føler jeg endelig at have fundet en behandler, der formår at få løsnet ordentligt op og ændre noget fundamentalt i stedet for blot at symptombehandle. De bedste anbefalinger herfra!

Charlotte

Jeg har været i behandling for et brækket kraveben. Jeg har modtaget behandling både før og efter en operation. På baggrund af den behandling jeg har modtaget, har jeg haft mulighed for at kunne komme tilbage til mit erhverv på 30% af den tid, som lægerne anslog. Erik er yderst professionel og samtidig super fleksibel ift. tidspunkter. Jeg var aldrig i tvivl om, at den behandling, der blev udført, var det rigtige for mig.

Emil

Speedway-kører

Igennem de sidste 25 år er jeg blevet behandlet af Erik, da det offentlige ikke har kunnet hjælpe mig. Ved hjælp af Eriks afspænding af muskler og led, samt læring af rigtig brug af kroppen, har jeg lært at bruge mine arme, så jeg ikke belaster mine led i samme grad. Uden Eriks behandling – som jeg stadig nyder glæde af – så tør jeg ikke tænke på, hvordan mine arme/kroppen ville have det i dag. Jeg er stadig fuld arbejdsdygtig i dag – takket være Erik.

Dorit

Jeg har siden min ungdom døjet med rygproblemer, fordi jeg har presset den hårdt, med stangspring, klatring og faldskærm.
Det har været en vane at gå til kiropraktor. Nogle perioder på månedlig basis. Men jeg har løbende måtte opleve hold i ryggen, hvor jeg blev skæv som et bøjet søm.
Hovedet på sømmet blev min 2. diskus prolaps i 2020, som lagde mig totalt ned med stærke nervesmerter og kun max.dosis af nervemedicinen gabaratio kunne dæmpe det. Jeg kunne intet.
Men efter 5 behandlinger hos Erik kom jeg i gang igen, og fik lagt en daglig træningsplan.
Træningsplanen har jeg fulgt slavisk lige siden, aldrig sprunget en dag over. Og så kommer jeg jævnligt hos Erik for at blive nulstillet.
I de 5 år har jeg ikke en eneste gang oplevet et hold i ryggen. Det er simpelthen et mirakel. Nu fylder jeg 60 år tænk sig, der skulle gå så mange år  inden, jeg fandt opskriften på en sund krop.
Jeg kan på det varmeste anbefale Erik og hans metodiske og individuelt tilpassede behandlinger.

Lars Mott

Bo:
Jeg har igennem en årrække gået til behandling ved Erik og han har altid kunne hjælpe mig med mine skavanker. I maj 2025 var jeg ude for en alvorlig ulykke, jeg brækkede ryggen og fik mast mit ene lår og knæ under en 200 kg tung genstand. Så snart jeg kom på højkant startede jeg et intenst forløb hos Erik og i løbet af meget kort tid, kunne jeg både se og mærke en stor ændring på både ryg og lår/knæ. Erik har uden tvivl ”skåret” mange uger af min sygemelding og jeg er kommet hurtig i gang med genoptræningen, det var jeg ikke hvis ikke jeg var hjulpet på vej af Eriks behandlinger.”

Victor:
”Vi har gennem en årrække brugt Erik til behandling af vores søn som er sejler på højt niveau. Erik har styrket og afhjulpet når kroppen har været træt og belastet, men også gjort at Victor er blevet skarp på at mærke efter når noget er galt og skal korrigeres så han kan yde sit maksimale i sejlsporten. Derudover har Eriks behandlinger bevirket et øget mentalt fokus fordi kroppen har fungeret fra top til tå.”

Susanne:
”Efter en bilulykke i 2012 og mange år herefter med store smerter, har jeg indenfor de sidste 3 år  gået i behandling ved Erik som har gjort en kæmpe forskel på hele krop! Hvor jeg tidligere har haft lange perioder med store smerter i nakke og lænd, har jeg nu fået en stor mobilitet tilbage som gør at jeg kan træne og derved styrke min nakke og min ryg, hvilket har øget min livskvalitet utrolig meget.”

Fra os alle tre:

Erik er en fantastisk behandler, og jeg/vi kan kun give ham mine/vores bedste anbefalinger. Hans metoder er effektive og omsorgsfulde og jeg/vi er i det bedste hænder hos Erik.

 

En familie på 3

Efter en længere periode med ret voldsomme smerter i lænden fik jeg anbefalet Erik.
Efter et par behandlinger gik det meget bedre. Jeg fik nogle øvelser med hjem jeg skulle lave dagligt, ca 10 min.
Min ryg er nu i fin form og jeg fortsætter med de anbefalede øvelser.
Erik er behagelig og meget kompetent og man bliver ikke påduttet flere behandlinger end højst nødvendigt.

Inge Storm Pedersen